Fakta om PRIMO

Plast gavner miljøet
Produktionen af PRIMOs PVC profiler sker uden brug af tungmetaller på en miljøcertificeret virksomhed.
Plast er ressourcebesparende. Den energimængde, der forbruges under produktionen af plast, er lav sammenlignet med mange andre materialer. Tungere materialer erstattes mange steder med lettere plastkomponenter, og dermed sparer man energi- og transportomkostninger.

Genbrug
I 1998 etablerede fem danske producenter af PVC-byggeprodukter indsamlings- og genanvendelsesselskabet WUPPI A/S. Selskabet er en landsdækkende ordning, der i høj grad er med til at understøtte plastens fornemme miljøprofil, hvor plast som materiale, dokumenteret sparer verden for 120 mio. ton CO2 sammenholdt med alternative traditionelle materialer.

Genbrugsplast har samtidig den egenskab, at jo flere gange plasten omsmeltes, desto større styrke får den - op til 30 gange kan plast omsmeltes og genanvendes.

PRIMO bag WUPPI ordningen
PRIMO er faktisk blandt medstifterne af genbrugsordningen WUPPI - det ene P i navnet står for PRIMO. De øvrige stiftere er Wavin, Uponor, Plastmo og Icopal.

WUPPI er et non-profit selskab, som de tilknyttede virksomheder har påtaget sig at drive. Det indsamlede materiale bliver forarbejdet på en tysk genanvendelsesvirksomhed.

Plast er økonomisk
Plastens levetid gør den ekstrem billig i drift. Der er et minimum af spild og profilerne leveres færdigbehandlede. Oven i købet slipper man for at skulle ud og købe maling, og hvis man medregner spild, indkøb af maling samt tidsforbrug på malerarbejde, så falder regnestykket klart ud til plastens fordel.

Plast som materiale er desuden mere omkostningseffektivt end andre materialer i værdikæden. Dels på grund at den lette vægt, og dels fordi omkostningerne i produktion og leverandørkæde reduceres på flere områder: Behov for færre råvarer, mindre energiforbrug i produktionen, nemmere håndtering/transport, mindre brændstofforbrug og forurening ved transport, og færre affaldsprodukter.

Plast isolerer bedre
Plast er et ikke-ledende materiale og ideelt til isolering – både mod kulde og varme. Tænk blot på forskellen mellem at holde en dampende varm kop kaffe i et plastkrus eller et metalkrus.
Det er blandt andet derfor, vi ser stadig flere produkter, som traditionelt er blevet lavet i andre materialer, udført i plast. I dag kan du få drivhuse i plast, der forlænger vækstsæsonen med 2-3 måneder, fordi plasten holder kulden ude og lukker lyset ind. Glaslister i plast har uden diskussion den bedste isolering sammenlignet med træ, træ/alu og alu.

Plast holder – og holder sig godt
Plast er stort set vedligeholdelsesfrit og tåler påvirkning af fugt og vand. Det gør den ideel til byggematerialer, som kræver lang holdbarhed. Plast er utrolig slidstærkt - listerne er faktisk uopslidelige. 
 

CE-mærkning af PRIMO Lister

Jf. Energistyrelsen (byggevareinfo.dk) skal der ikke være en CE-mærkning af lister, da der ikke findes en harmoniseret standard for disse produkter. Som bl.a. ISO 9001 og 14001 certificeret i mere end 20 år vil PRIMO naturligvis sørge for en korrekt CE-mærkning i samme øjeblik, en harmoniseret standard foreligger.

  

Find nærmeste forhandler

PRIMO lister kan fås i en lang række danske byggemarkeder. Klik herunder og find en forhandler tæt på.

Find min nærmeste forhandler